Fra 3 virksomheder til 1

En større organisation stod midt i en fusion, hvor nye strukturer, roller og arbejdsfællesskaber endnu ikke var landet.
Det skabte usikkerhed, forskellige tolkninger af retning og et behov for større psykologisk tryghed — både blandt ledere og medarbejdere.


Organisationen ønskede en proces, der kunne give et klart billede af virkeligheden, skabe fælles forståelse af kerneudfordringerne og styrke dialogen mellem ledelse og medarbejdere. Formålet var ikke at implementere en fuld løsning endnu, men at skabe indsigt, klarhed og et fælles afsætfor det videre arbejde.

Min rolle var at tilrettelægge og gennemføre en temperaturmåling, der kombinerede interviews og survey, analysere mønstre og identificere de fire kerneudfordringer, der havde størst betydning for trivsel, samarbejde og ledelse i fusionen.
Jeg faciliterede dialoger med ledergruppen om de kommende fokusområder og præsenterede resultaterne for alle medarbejdere, hvor ny teamstruktur, roller og retning blev tydeliggjort — og hvor ledelsen anerkendte de svære ting, medarbejderne oplevede i hverdagen.


Indsatsen skabte et fælles sprog for udfordringerne og lagde fundamentet for et tryggere og mere sammenhængende samarbejde på tværs.




Udfordring

Tre etablerede virksomheder med forskellige fagligheder skulle blive til én — men teams, roller og retning var uklare.

Proces

Jeg gennemførte interviews og survey, analyserede mønstre og tydeliggjorde kerneudfordringerne.
Undervejs rådgav jeg ledelsen og faciliterede dialoger og præsentationer for alle medarbejdere.

Resultat

En fælles forståelse af udfordringerne og en tydeliggjort struktur med klare teams, roller og lederrelationer som næste skridt.

Læs også

Ledelse i praksis

Hverdagsnær lederudvikling, der skaber tydelighed og bedre beslutninger i en kompleks drift.

Psykologisk tryghed som katalysator

Rammer, nysgerrighed og konkrete greb, der gør det lettere for ledere og medarbejdere at lykkes i hverdagen.

unsplash